fredag den 2. maj 2008

orlov

Så er de 3 første uger næsten gået da det nu er fredag, Iben har sen vagt og også lørdagsvagt. Da det er lukkedag i skole og institutioner er Anna hjemme sammen med Malthe og mig, så det er jo spændende hvordan dagen går.
Jeg har som tidligere skrevet ikke nået så meget men det er utroligt hyggeligt at gå hjemme. Mandag var vi igen til babysvømning denne gang med Iben i vandet det gik godt på nær da malthe skulle være forsøgskanin og prøve baderingen sammen med instruktøren, så blev der lavet skuffemund, men det hjalp da han kom tilbage til mor. Resten af dagen skete der ikke så meget.
Tirsdag tog Anna med Line hjem fra miniklubben og vi var ude og købe gave til mor/Grethe der havde fødselsdag om torsdagen.
Onsdag skulle Iben til fødselsdag og havde Malthe med så anna og mig havde en rigtig hyggelig aften med aftensmad, plukning af mælkebøtter, spil, læsning af Karlas Kabale, fjernsynskiggeri samt hyggekage med kaffe og te til en rigtig god aften.

onsdag den 23. april 2008

Barselsorlov

Da jeg nu foreløbig er færdig med 23 ting, vil jeg også skrive lidt om hvordan det er at holde orlov og være hjemme med Malthe.
De første 1½ uge er allerede gået og nej jeg når ikke ret meget ud over at lave-give mad og lege men det er vel også meningen med at holde orlov.
Malthe er begyndt på grød og efter de første par dage er han nu oppe på at spise en ½ portion risgrød, så nu må vi tage os sammen til at lave noget selv og ikke bare bruge de færdigprodukter der er, han er også begyndt på at få vand af en kop, så vi har netop købt en tudekop til at drikke af, idag onsdag skal han prøve vælling for første gang, spændende om han kan li det og om det mætter mere.
Her natten mellem tirsdag og onsdag sov Malthe for første gang helt igennem faldt i søvn kl. 21 og vågnede først igen kl. 6.30 laaaang tid.

søndag den 20. april 2008

23 Ting

Så blev jeg også færdig med de 23 ting, det har været et spændende forløb hvor jeg godt kunne tænke mig at bruge lidt mere tid på nogle af tingene mens der er andre som jeg nok ikke kommer til at bruge mere.

torsdag den 17. april 2008

Video

Jeg fik nu også oprettet mig på vodpod, syntes det kan være svært at finde videoer der er gode.

tirsdag den 8. april 2008

Podcast

Så har jeg også oprettet et abonnement på en podcast, via google reader, jeg har valgt harddisken på danmarks radio, som i denne uge om reklame-teknologi, Urban Computing og 3D-scanninger, nr vi sender direkte fra NEXT-konferencen og udstillingen i Århus.Når jeg har hørt denne vil jeg også gerne abonnere på "De sorte spejdere" oigså via Danmarks radio og måske også prøve par andre fra podhead, om jeg når at oprette min egen podcast ved jeg ikke endnu, men det kan måske blive et barselsprojekt.

Dokumenter på farten

Så fik jeg igen tid til at lave en af de 23 ting denne gang "dokumenter på farten". Som jeg tidligere har arbejdet lidt med i forbindelse med udarbejdelse af undervisningsmateriale til pc. For begyndere sammen med chh. Denne gang har jeg lavet en præsentation og delt med kaa.

tirsdag den 1. april 2008

Wiki

Så blev det også tid til at se lidt på de såkaldte wikis, og her er et link til den danske som har et link til Brøndby IF, som jo nok kke bliver danmarksmester i år, men stadg er et godt bud på pokal titlen.

Vil man læse lidt om Getafe som jo er den klub i Spanien hvor Laudrup og Faxe for øjeblikket er trænere for finder man en del på den engelske del af wikipedia. Her lidt om selve byen

Her er også et link til hvis man vil læse lidt mere om klubben Getafe CF

Jeg har ikke oprettet mig som bruger og har derfor heller ikke som Hr. Lund og Per været inde at redigere nogle indlæg.